Læsten Bakker og Skals Ådal

DKK12,00

Læsten Bakker og Skals Ådal ved Randers rummer næsten alle danske naturtyper, der findes på landjorden.

Her lever orkidéer, odder og den danske fugleedderkop i unik natur. Læsten Bakker og Skals Ådal ved Randers er et vigtigt levested for dyr, planter og svampe og en stor oplevelse at besøge.

60866 in stock

Categories: , Tag:

Description

DET KAN DU OPLEVE

Spis friske blåbær. Nyd maleriet af vilde blomster, der viser sine smukke farver, mens de mange insekter summer rundt efter den sukkerholdige nektar.

Nyd i det hele taget den sjældne og store skønhed i det varierede og smukke landskab, når du vandrer en tur i bakke og dal.

Du ser et utal af typer natur, blandt andet mose, skov, sø, krat, hede og bakker beklædt med et tæppe af lyng og enebærbuske.

Du kan opleve naturen på en enkelt eftermiddag, men hvorfor ikke skynde sig langsomt, mens naturen udfolder sig omkring dig?

Her er masser af fuglearter i yngletiden, og du kan måske endda se den flotte og farverige isfugl i ådalen.

Istid og middelalderkirke

Landskabet er smukt skåret ud af isen, der lå over Danmark i istiden for mere end 10.000 år siden.

Fra den lille middelalderkirke på toppen af Læsten Bakker strækker et landskab sig mod syd med bakkedrag, der bølger langs den brede og fladbundede Skals Ådal.

På den anden side af ådalen breder gamle skove sig, og du kan se den store, klarvandede Fussing Sø og det smukke Fussingø Slot.

Pas på naturen ved at følge vores adgangsregler samt regler for indsamling af dyr og planter.

SÆRLIG NATUR

Sjældne orkidéer, kødædende planter, den blå og orange isfugl, den aktive odder og den danske fugleedderkop er nogle af områdets mange naturmæssige højdepunkter.

I bakkerne kan man støde på spændende dyrearter. Man kan møde sjældne spindlere og insekter som Nordlig Fugleedderkop og Brun Bjørnesvirreflue.

Her vokser den insektædende og klæbrige Liden Soldug, her lever sjældne og særlige arter af orkidéer som Skov-gøgelilje og andre urter som Lav Skorsonér, Liden Steffensurt, Engblomme, Pyramide-læbeløs, Eng-troldurt, og Bredbladet Kæruld samt almindelige arter som Liden Klokke, Blåhat, Blåmunke, almindelig Kællingetand og Timian.

SÅDAN BLIVER NATUREN

Planen er at udvide Naturfondens arealer med tiden, så det udvikler sig til et stort sammenhængende naturområde på over 300 hektar.

Sammen med de gamle skove ved Fussingø vil man med tiden kunne udvikle et område med mere end 1.000 hektar skov og natur.

Store sammenhængende naturområder betyder, at de vilde dyr og planter bedre kan sprede sig og er mere robuste overfor ydre påvirkninger og forandringer.

En af naturens store udfordringer i dag er, at naturen ligger som små lommer mellem byer, veje og marker uden forbindelse med andre naturområder.

DET GØR VI FOR NATUREN

Gør vi intet, gror områderne til med krat og træer, og bliver til levested for få arter. Mange orkideer, insekter og sommerfugle får dårligere livsbetingelser, når eng og overdrev dækkes til med krat, buske og træer.

Men vi sørger for, det ikke sker.

Vi sørger for, at dyr græsser i det meste af området hele året. Det holder vegetationen kort, så de sjældne arter og mange andre kan trives. Det skaber naturlige overgange mellem de forskellige naturtyper og give en større variation i det samlede område.

Græsning i et større område betyder større frøspredning, som giver mulighed for, at de mere sjældne arter kan finde nye egnede spirebede og dermed får større mulighed for overlevelse og fremgang.

DIN STØTTE

Med din støtte vil vi sikre, at områderne bliver til vildt bevoksede områder med både krat og træer. Der vil også være dyr der græsser på området, så vegetationen holdes nede på en naturligmåde.

Projektet gennemføres i et samarbejde med Randers Kommune.

Fakta om projektet

NATUR

Sure overdrev, rigkær, enge, kildevæld, krat og åløb. Isfugl og Odder. En række sjældne og almindelige urter – herunder flere orkidéarter.

AREAL

61 ha

ØKONOMI

Budgettet er i alt ca. 20 mio. kr. Budget for projektets første fase er ca. 5 mio. kr.

PARTNERE

Randers Kommune

Additional information

Co2Reduction

50

UnitType

m2

Vendor

Den Danske Naturfond

Reviews

There are no reviews yet.

Be the first to review “Læsten Bakker og Skals Ådal”

Your email address will not be published. Required fields are marked *