Categories
Uncategorized

Watts Klima Manifesto

Planeten har været ret dygtig til at opretholde en perfekt CO2 balance i millioner af år – indtil vi kom forbi. Og den skal nok rydde op efter os, når vi er er væk.
Naturen kan hjælpe os på vej, men den er en langsom hjælper, så vi skal gøre ALT hvad vi kan for at reducere vores udslip først.
Udskamning løser intet – og teknologien og innovation kan hjælpe os her. Det er derfor Watts er sat i verden.

  1. REDUCER FØRST (det er ikke for sent)

Planeten har været ret dygtig til at opretholde en perfekt CO2 balance i millioner af år – indtil vi kom forbi. Og den skal nok rydde op efter os, når vi er er væk.

Naturen kan hjælpe os på vej, men den er en langsom hjælper, så vi skal gøre ALT hvad vi kan for at reducere vores udslip først.

Udskamning løser intet – og teknologien og innovation kan hjælpe os her. Det er derfor Watts er sat i verden.

2. GLEM ALT OM AT CO2 KREDITTER ER EN UNDSKYLDNING FOR AT FORTSÆTTE SOM HIDTIL. (10 ave maria gør dig ikke til et godt menneske)

CO2 offsetting (kreditter) er som et lån med en meget lang tilbagebetalingstid. Og penge i hånden i dag er mere værd en penge i hånden om 10 år (det er derfor du får eller betaler renter). ​

​En investering i naturen skal ses som en langsigtet investering og en håndsrækning til fremtidige generationer – dit positive aftryk.​​

Watts vil derfor ikke give indsigt i hvor meget af dit CO2 udslip du har nulstillet (det må du gøre andre steder). Men hvor stort positivt aftryk du efterlader til kommende generationer.​

3. NATUREN ER MEGET MERE END EN CO2 STØVSUGER (den er en integreret del af dig, hvis du skulle have glemt det)

Selvom naturen og især træer er en god co2 støvsuger, så er biodiversitet og naturlige økosystemer også en vigtig del af vores planet og har en rolle at spille i den store balance.

Træer kan genplantes – økosystemer er tabt for altid.

Watts gør det muligt at støtte en lang række forskellige projekter med fokus på biodiversitet. Du får måske ikke den samme mængde støvsuget CO2 ind på kontoen, men du efterlader planeten i bedre stand.

4. MARKEDET FOR CO2 KREDITTER TILTRÆKKER SORTE FÅR OG CO2 CERTIFICEREDE STANDARDER ER IKKE EN GARANTI (træls!)

Vi tror ikke på man kan plante et træ for 5kr på en bæredygtig og fremtidssikker måde.

Og selv klimaprojekter understøttet af standarder har vist sig ikke at have den lovede effekt (selv store virksomheder har brændt fingrene). Desuden er standardisering dyr og administrationstung.

Brug din sunde dømmekraft og vælg projekter, der giver mening.

Vi har primær fokus på, at projekter har en videnskabelig anderkendt effekt og håndteres af troværdige organisationer i hele projekters levetid fremfor et garanteret CO2 reduktionsmål.  

5. DET ER OK AT BLÆRE DIG MED DEN FORSKEL DU GØR (for det er en god ting – især hvis du også holder op med at flyve langt og spise alt for meget oksekød)

Ligesom det er helt OK at blære sig med at man er i grøn i Watts, for det betyder man har reduceret mere end alle vores smarte algoritmer og højt uddannede nørder troede muligt, er det ok at blære sig med den positive og langsigtede forskel man gør for planeten. Så længe det ikke bruges til at retfærdiggøre et CO2 udslip.

Den store klimaudfordring er drivhusgassernes (CO2, metan og lattergas) opvarmningseffekt. Metan er 20 gange mere potent end CO2, men nedbrydes hurtigt. CO2 bliver i atmosfæren i mere end 1.000 år. Det kræver en alsidig indsats.

Hos os kan du støtte projekter, der både fokuserer på reduktion af metan og støvsuger CO2 

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *